3. rejsebrev. New Zealand, sydøen. December 2005

 

 

Det var gråt og vådt, da vi sammen med vores to store drenge, Kasper og Søren, kom til New Zealands højeste bjerg, Mt. Cook, lillejuleaften. Men det ændrede sig hurtigt, og Regitze fik den julegave, hun allerhelst ville have, nemlig at vise sine tre fyre noget af det flotteste i New Zealand: En vandretur i Hooker Valley juleaftensdag med udsigt til de sneklædte tinder og de mest vidunderlige scenerier.

 

Det var meget anderledes at holde juleaften i fint sommervejr, og det blev da heller ikke til stegt and, men grillede bøffer. Søren og Kaspers julegave var ”en eller anden New Zealand-oplevelse”, når vi kom til Wanaka og Queenstown, hvor der er et hav af tilbud med mere eller mindre ekstreme udfordringer.

Søren valgte at springe ud fra den bro, der her i New Zealand i hvert fald regnes som alle bungyjumps moder – broen over floden Kawarau nær Quenstown. I november 1988 blev den åbnet som det første permanente sted for bungyjump. Med sine 43 meter ned til det krystalgrønne vand, er Kawarau-jumpet langt fra det højeste – vi så folk springe ud fra Sky Tower i Auckland med 192 meter ned – men det var spændende at opleve Sørens spring fra dette historiske sted.

Han var meget begejstret for oplevelsen og fik det største kick de første sekunder, da han kastede sig ud fra broen. I øvrigt i en meget flot stil (til egen musik) sammenlignet med de fleste andre, konstaterede en stolt far og en lidt nervøs mor.

 

Kasper fik mere tid i luften ved at vælge paragliding fra et af bjergene nær Queenstown. En tandemtur, hvor han sad foran en erfaren flyver, der styrede faldskærmen ud fra bjerget. Starten gik 700 meter oppe, så det var en formidabel udsigt, Kasper havde denne eftermiddag. Det var – heldigvis – et af de mest erfarne paraglidings-firmaer, han kom op med. De eneste, som må flyve ind over Queenstown by. Vinden var ikke til det, den dag Kasper var oppe, men han havde alligevel en fantastisk udsigt ind over byen og de omgivende søer. Og efter eget udsagn nød han hvert sekund af de 20 minutter, han legede fugl.

 

Alle kom godt ned på jorden igen.

 

New Zealands vestkyst får næsten 7 meter regn om året (ja det er ikke engang løgn) så det er ikke mange dage, man ikke får en vasker. Vi var heldige og oplevede den spændende natur og ikke mindst Franz Josefs glacier i fint vejr på vores tre dages tur fra Wanaka/Queenstown til den lille by Akaroa på østkysten nær Christchurch. Her slapper vi af nogle dage, inden Søren og Kasper den 5. januar flyver videre til Sydney, og de gamle kører til den nordligste del af sydøen, hvor der ligger en spændende fem dages vandretur – Queen Charlotte Track – og venter.

 

Vi fejrede nytår på en udendørs restaurant i flot sommervejr og motellet er befolket af festlige folk, så Regitze fik også sendt en sækkepibemusik-hilsen til Danmark via mobilen.