12. rejsebrev. Fra Tyskland. Maj 2006

 

Vores lange rejse endte med nattoget Køln-København.

Den sidste del af vores rejse blev til 12 timers togtur i stedet for 14 dages cykling. I løbet af de to måneder op gennem Europa cyklede vi 2108 km., og der manglede godt 1000 km. til Rågeleje, da turen så brat blev afbrudt.

Det var ærgerligt, at et dumt uheld ødelagde den sidste del, men heldigvis gav lægen på sygehuset i Køln os ikke noget valg. Eriks håndled skulle hjem og opereres. Det blev klaret et par dage efter hjemkomsten, og snart er det igen så godt som nyt.

 

Når uheldet var ude, er vi taknemmelige for, at det kom så sent på turen. Vi havde trods alt den mindst spændende tur tilbage, og efterfølgende kan man konstatere, at vi havde fået mange regnvejrsdage i løbet af de sidste par uger. Faktisk cyklede vi de 2100 km fra Rom til Køln med kun to gange en halv times regnvejr, så vi undgik jo at få en fantastisk flot statistik ødelagt!

 

Præcis seks måneder kom vores rejse til at vare, og det uheldige punktum ændrer ikke ved, at rejsen blev en endnu større og bedre oplevelse, end vi turde håbe på, da vi sad og planlagde drømmerejsen.

 

Det er svært kort at konkludere vores erfaringer med ”rejseprojektet”, men her er i hvert fald nogle hovedpunkter:

 

For os var kernen i oplevelsen

-          at vi for første gang i vort liv sammen havde en lang ”kalender-fri” periode. Masser af tid. Dage, uger, ja måneder til at gøre lige det, vi gerne ville.

-          at vi på mange måder var aktive undervejs. Vi vandrede eller cyklede de fleste dage, skrev dagbog, rejsebreve, artikler, førte dagligt regnskab etc.

-          at vi havde et realistisk budget, så vi undgik sparerunder og uenighed om penge undervejs.

-          at vi fandt ud af, at vi også i det lange løb fungerede rigtig godt sammen som rejsekammerater 24 timer i døgnet!

 

Vores erfaring undervejs var, at den forudgående planlægning var afgørende for rejsens succes. Især planlægning af aktiviteter. Du kan altid finde et sted at sove, og du kan altid leje en bil eller en cykel. Men du falder ikke bare over en cykeltur på The Central Otago Rail Trail eller vandreturen Queen Charlotte Track, hvis du rejser ud i det blå.

 

Vi gik meget efter de gratis, aktive oplevelser. Budgettet var ikke til så mange af de oplevelser og aktiviteter, der blev budt på overalt, hvor vi kom frem. Især i New Zealand og Australien.

Vi havde et budget på 500 kroner til overnatning og 500 kroner til at leve for om dagen. Det holdt hele vejen igennem, således at alle udgifter – dog minus den grundlæggende flyrejse – kunne klares inden for de 1000 kroner.

Selv om vi så godt som altid havde eget værelse med bad (det blev kun til godt en uge sammenlagt på forskellige vandrehjem) så var det her, vi kunne spare lidt i forhold til budgettet. Og bruge til nogle af de udgifter, vi ikke havde forudset. Bl.a . brug af Internet. Det var nemmest at holde budgettet i New Zealand og Australien – sværest i Italien. Det skyldes især, at vi næsten altid selv kunne lave mad, de steder vi boede down under, mens det var umuligt i Italien og Tyskland, hvor vi udelukkende spiste ude.

 

Ser vi på turens højdepunkter, så kan de heldigvis ikke sammenlignes og måles. New Zealand var naturmæssigt absolut toppen. Vores cykel- og vandreture dernede var formidable oplevelser, og fordi vi havde så lang tid dernede, oplevede vi også at komme i kontakt med mange lokale mennesker. Og deres åbenhed i forhold til fremmede var ganske enestående.

I Australien blev det i høj grad byerne Sydney og Melbourne, der står tilbage som de helt store oplevelser, men også de to uger i Victoria, hvor vi var på ”studietur” var et højdepunkt.

Og det kan så slet ikke sammenlignes med vores cykeltur gennem Europa. Især turen mellem Rom og Bologna var for os en anderledes og spændende oplevelse. At cykle i bjergene var stort.

 

Det var et anderledes halvt år for os. Rejsen gav mange, mange oplevelser for livet. (Vi har et par tusind billeder og en fyldig dagbog at vende tilbage til.) Den gav også mange ting til eftertanke, og for os blev det en understregning af, at livet har meget ekstra at byde på, hvis vi springer ud i det en gang imellem.

 

Tak for mange søde hilsner undervejs. I morgen begynder vi så på arbejde igen og det glæder vi os rigtig meget til.

 

Regitze og Erik