10. rejsebrev. Fra Italien. April 2006

 

Vi har ikke ramt muren, men den er lige foran os. Muren eller Alperne om I vil, byder ikke halvgamle danske motionistcyklister op til dans her sidst i april. Det er for koldt at cykle op i godt 2000 meters højde, og vi har i øvrigt ingen snekæder til cyklerne.

Vi har cyklet 1295 kilometer på kryds og tværs op gennem Italien fra Rom til Como-søen ved foden af Alperne og 10 km fra den schweitziske grænse.

 

Efter de fascinerende oplevelser med at cykle i Appenninerne vil vi gerne gøre tingene færdige og klare Alperne med pedalkraft. Vi har lovet hinanden at vende tilbage og tage turen en anden gang på en anden årstid, men på lørdag siger vi arrivederci Italien fra toget Como-Basel.

 

Vores seks uger på feltfod og cykelsadel i Italien har været berigende på mange måder. Cyklingen og naturen har været hovedpunkter, men vi har også fået et væld af indtryk og indblik i den klassiske kultur, som Italien er så rig på. Havde vi ikke rigtig tænkt på det før, så har vi i dag et meget stærkt billede af den betydning, italienske renæssancekunstnere fik for hele den europæiske udvikling. - Sienna, Firenze, Bologna, Cremona, Pavia, Milano. Vi er stødt på dem hele tiden. ”Gennem deres kunst fortalte de, at der findes et liv før døden.

Den gamle del af Sabbationeta  - en lille by midt imellem Parma og Mantova – viste sig at være en fuldstændig intakt renæssanceby. Vi kom dertil Langfredag. Vi boede på et lille albergo midt i den gamle by – endte Langfredag aften i en påskeprocession sammen med 250 indbyggere. Processionen gik gennem den tyste gamle by, hvor der var levende lys i mange vinduer. Fem steder undervejs stoppede processionen, mens påskens lidelsesberetning blev læst op. Det hele endte i en af de flotteste kirker, vi nogen sinde har set

 

Når man som os farter rundt i verden i lang tid, og det f.eks. bliver påske, kan man godt savne familie og gode venner lidt ekstra. Derfor var det dejligt at få en helt anderledes, men berigende og stærk oplevelse med på vejen.

Det fortsatte i øvrigt påskedag, hvor vi var til påskemesse i katedralen i Cremona – igen et fantastisk 6-700 år gammelt bygningsværk. Her blev ikke sparet på røgelsen, og selv om vi godt kunne tænke os et par solide danske påskesalmer, så var det en flot og spektakulær påskemesse.

 

Den italienske kulturhistorie er en fantastisk skatkiste, men de mange kilometer på cykel gennem hundredvis af småbyer og næsten lige så mange besøg på de små barer, hvor man skal have sin formiddagskaffe, eftermiddagskaffe eller måske endda et glas vin efter veludført cykling, giver også et nuanceret billede af dagens Italien. Vi har mødt mange charmerende sider af italienerne. Sat stor pris på deres mad, beundret design og god smag indenfor tøj, møbler etc. Hørt og set, men heldigvis ikke mærket den vildskab der griber dem, når de placeres bag et rat – eller især på en motorcykel. De sidste er der rigtig mange af, og de kører fuldstændig vanvittigt! Vi har oplevet et mareridt af et besøg på en banegård i Milano, hvor informationsniveauet var skandaløst dårligt, hvor vi stod forgæves i to lange køer for at købe en billet, og hvor det kostede 7 kroner at komme på toilettet.

 

De seks uger har også betydet megen nærkontakt med de italienske madrasser. Og selv om man nok sover bedst i egen seng, så er vi kun to gange under vores fem måneder på farten blevet ramt af madraskatastrofe. Den ene gang foreslog Regitze midt om natten at tage skabsdøren af og lægge den under madrassen. Gemalen blev ganske lysvågen ved udsigten til dette projekt og lavede en afværgedagsorden med madrasserne ned på gulvet.

 

Vi har tilbagelagt næsten 1300 km fra Rom til Como, selv om den lige vej siger 625 km. Baggrunden er mange afstikkere undervejs, og en del af tiden har vi cyklet på tværs.

I sidste rejsebrev sluttede etapeforløbet lige syd for Bologna. Den videre færd har set sådan ud:

Sasso Marconi, Cento nord for Bologna, Renazzo (lige ved siden af Cento pga. af regn) Quistello sydvest for Mantova, Sabbationeta, Cremona, Piazensa, Pavia, Rho og endelig Como.

 

Befolkningstætheden i Italien er 192 personer pr. kvadratkilometer, mens der i Danmark er 123. Byerne ligger tæt, og trafikken er tæt. Alligevel har vi fundet mange fine stille veje, blandt andet langs Po, men siden Bologna har turen ikke budt på en ordentlig bakke, og landskabet har, siden vi kom ned fra bjergene, været lidt ensformigt at cykle i.

 

Til gengæld har de mange spændende byer givet masser af gode oplevelser, og desuden betyder det flade terræn, at vi uden de store problemer kan cykle 80 km på en dag.

 

Vores nærkontakt med italienerne er lidt vanskelig, fordi vi ikke kan italiensk. Og der er faktisk ikke mange af dem, der kan engelsk. Efterhånden har vi fået lært lidt, men det havde givet os endnu mere, hvis vi kunne have talt med italienerne på samme måde, som vi kunne komme i kontakt med newzealændere og australiere.

Og havde vi forstået, at frisøren talte om millimeter, ikke om centimeter, som vi troede, så havde Erik stadig haft lidt hår tilbage på hovedet. Vi måtte slippe 10 euro for den uhyre tætte maskinklipning. Tilsyneladende synes den flinke frisør at pengene var lovlig hurtigt tjent med tre gange frem og tilbage med maskinen, for pludselig begyndte han med spektakulære bevægelser at give den så godt som kronragede isse en omgang med hårtørreren. Så knækkede Regitze sammen af grin på tilskuerpladsen.

 

Men sådan er der så meget. Nu vil vi nyde en uge ved Como-søen, og vejrudsigten siger sommervejr med 24-25 grader. For første gang på hele turen, havde vi her i Como vanskeligheder med at finde et sted at bo. Det femte sted, vi kom ind, forklarede manden os meget kontant, at hvis vi ville have en seng i Como, kunne vi lige så godt tage hen på et fire- eller femstjernet hotel. Alt andet var optaget på grund af italienske helligdage.

Det gjorde vi så, og her på Continentel gøres rejsebrevet færdigt og sendes ud i verden via hotellets internet-service til 6 euro for en time. Ganske uforskammet pris!

Men i morgen flytter vi ned på det lille hyggelige Albergo Riva nede ved søen til halv pris.

 

Lørdag den 29. april tager vi til Basel, og den 1. maj begynder turen langs Rhinen op gennem Tyskland. De første 400 kilometer sammen med Jane og Kresten.

Det glæder vi os meget til.