På cykel i et frodigt

hjørne af Australien

 

Søgning på Internettet bragte ”Murray to The Mountains” for en dag. Det blev til et spændende bekendtskab og 200 kilometers cykling

 

Tekst og fotos: Erik Jensen (artiklen har været bragt i en række danske dagblade)

 

15 kilometer i rap går det ned ad bakke. Du skal blot røre bremsen let en gang imellem og trille af sted med 25 kilometer i timen. Her er ingen skarpe kurver, solen skinner og du kan nyde det flotte landskab undervejs. Det er godt med medvind på cykelstien, men 45 minutters frihjul ned ad bakke er bedre.

Vi fandt 15 kilometer bakken i det sydlige Australien. I det nordøstlige hjørne af delstaten Victoria. Engang kørte her tog, men for fire år siden blev det til Australiens første Rail Trail – cykelruten Murray to The Mountains.

 

Cykelruten dukkede op under en søgning på Internettet, og den passede på en prik til vore ønsker:

- En cykelrute på godt 100 km uden decideret bjergkørsel. En rute, hvor vi kunne opleve naturen og komme tæt på mennesker og livet i den australske hverdag.

Det viste sig hurtigt, at området havde meget andet at byde på end selve cykleruten. Det nordøstlige hjørne af Victoria er et frugtbart område. Den regionale madkultur blomstrer sammen med den lange række af frugt, grøntsager, vin, humle, tobak, valnødder, kastanjer, oliven etc.

 

Hjemmefra havde vi planlagt at bruge en uge på Murray to The Mountains. Masser af tid i betragtning af rutens længde på 114 km. Vi ville cykle tre dage og lave afstikkere i området de andre dage. Rejseplanen havde en åben uge efter cykelugen. Det endte med, at vi brugte godt to uger i området. To af de ekstra dage brugte vi til at cykle retur fra Bright til Wangaratta. På den måde blev den samlede cykeltur 200 kilometer.

 

For os passede det fint at bruge tre dage på selve cykelturen. På den måde blev det overkommelige dagsetaper, og der er gode overnatningssteder i småbyerne Beechworth og Myrtleford.

 

Murray to The Mountains går fra byen Wangaratta via Beechworth og Myrtleford til Bright. Fra Wangarattas åbne vidder og kæmpe marker cykler man via højderne omkring Beecworth ind i det naturskønne alpine område, der begynder mellem Myrtleford og Bright. Det er egentlig ikke særlig venligt, at planlæggerne har vendt ruten denne vej, for Bright ligger godt 150 meter højere end Wangaratta. Det lyder ikke af meget, men det giver alligevel en hårdere tur, når man skal cykle fra Wangaratta.

 

Det havde regnet om natten, da vi begyndte cykelturen, og det gav en tillægsgevinst: De kæmpe store eucalyptustræer dufter ekstra meget efter en omgang regn, og der var mange af de store træer langs ruten. De er flotte, de dufter, og de tiltrækker mange forskellige papegøje-arter. Flokke af papegøjer fulgte os larmende på vej, så vi fik endnu en prøve på de højlydte og spændende fugle, Australien er så rig på.

Selv om ruten på de første 25 kilometer var let stigende, gik det strygende af sted på de gode turcykler – ikke mindst fordi belægningen på cykelruten var fremragende. Et par måneder tidligere havde vi cyklet et lignende Rail Trail i New Zealand, og her var belægningen grus og småsten. Det var langt tungere at cykle på.

 

Den fine guldgraverby Beechworth ligger for enden af et sidespor til hovedruten mellem Wangaratta og Bright. Sidesporet går 15 km op gennem dalen, så turen frem og tilbage til Beechworth forlænger den samlede rute med 30 kilometer.

Heldigvis tog vi de 30 kilometer med, for det sikrede os den herlige nedkørsel, og byen er en af de bedst bevarede guldgraverbyer. En lang række bygninger står som de blev bygget i midten og sidste halvdel af 1800-tallet.

 

Den fine by og den efterfølgende herlige nedkørsel er lønnen for to timers hårdt arbejde op ad bakke De 15 km fra hovedsporet op til byen stiger ca. 200 meter. Det kan godt mærkes i benene, og gode gear er vigtige.

Cyklerne fandt vi hos Dean Woods i Wangaratta. Han er tidligere toprytter og olympisk guldmedaljevinder. Nu har han en fin cykelforretning i udkanten af byen. Et stort skilt ved indkørslen til byen forkynder, at vi nu kommer til ”Wangaratta – home of Olympians”, og videre noteres Dean Woods fire OL-medaljer – fra 1984 til 1996 – samt et par andre bysbørn med OL-resultater. Woods har kørt flere seksdagesløb i København, og danske Jens Weggerby skal have en hilsen, når vi returnerer til København.

 

Turen fra Wangaratta til Beechworth er på 42 km, og andendagen til Myrtleford er samme distance. Fordi det gik ned ad de 15 kilometer fra Beechworth, var andendagens 42 kilometer ren lagkage, og vi var i Myrtleford godt middag.

Undervejs studsede vi over mange marker med meterhøje grønne planter med store blade. Det viste sig at være tobak. Selv om Australien er meget restriktiv med tobaksrygning – sidste regel er forbud mod rygning ved busstoppestedet – så gror der 1400 hektar med tobak i området. Det eneste sted i Australien med tobak i øvrigt

Her oplevede vi også humlemarker med tre-fire meter høje humleplanter, der blandt andet sikrer smagen til det danske øl.

 

Vi havde en overliggerdag i Myrtleford, som blev brugt til en studietur. Vi besøgte blandt andet kastanje- og vinproducenter, og der er god mulighed for den slags afstikkere, hvis man cykler Murray to The Mountains. De fleste vinproducenter byder på smagning og salg, og mange af de øvrige producenter – det være sig kastanje, frugt og bær, valnødder osv. har en lille forretning, hvor man kan gå ind og købe og kigge på tingene. Desuden er de fleste australiere utrolig venlige og åbne og elsker at tale med fremmede. Og sætningen ”..vi kommer fra Danmark” er altid en sikker indgang til en længere samtale.

 

Turen Myrtleford-Bright er den korteste, men mest spektakulære etape af vores tre dages tur. Ruten løber fredeligt nede i dalen, men bjergene stiger til vejrs på begge sider, og de nøgne toppe i Mount Buffalo nationalpark sørger for mange flotte udsigter undervejs.

 

Bright har også sin guldgraverhistorie. I 1853 blev der fundet guld i området, og i løbet af et par år søgte 4000 guldgravere efter guld og rigdom i området. Det var europæere, amerikanere og kinesere. Selv om kineserne en overgang var i flertal, så var det europæerne, som endte med at opbygge et lokalsamfund og en by på stedet.

 

I dag er turismen byens vigtigste erhverv, og nærheden til de alpine nationalparker Mount Buffalo og Alpine National Park præger turismen. Her er mange oplevelsestilbud, hvad enten man har lyst til at køre firehjulstrækker, sejle kajak, vandre eller flyve af sted med en lille faldskærm, paragliding. Og her som så mange andre steder i landet har hver lille by sin golfbane, hvor der det meste af tiden er god plads til gæster.

 

Vi blev i byen en ekstra uge og cyklede flere fine ture i området. Og på vejen tilbage til Wangaratta skete det så:

Efter halvanden måned i Australien mødte vi endelig en rigtig vild kænguru.

Vi havde set masser af dem i Murramarang Nationalpark ved Batemans Bay. Her var de så tamme, at vi kunne klappe dem, og selv om de levede frit i naturen, var der noget unaturligt ved oplevelsen.

 

Her nær Myrtleford kom en stor kænguru springende tyve meter fra os. Den forsvandt hurtigt ind i en vinmark, men det var et fint øjeblik. Og vilde dyr så vi ikke mange af. Det blev kun til kænguruen, de søde koalaer vi så i et par naturparker, og den lille possum, der en aften sad ude på terrassen og spiste det fuglefrø, vi havde lagt ud til papegøjerne.

 

På hjemturen ramte vi lige ind i stor festivitas, nemlig Myrtleford Tobacco, Hop and Timberfestival. Selv om det er forbudt at drikke øl på offentlig plads, og tobaksrygning blandt andre mennesker nærmest er bandlyst, fortsætter de gode folk i Myrtleford med at fejre årets høst af tobak, humle og tømmer. Denne weekend ser man lidt gennem fingre med strikse regler, og vi smuttede som de andre festdeltagere rundt om hjørnet til øl- og spiritusshoppen. Øllet blev nydt i hyggeligt fællesskab på festpladsen.

 

Vi mødte næsten ingen udlændinge i de to uger, vi cyklede rundt i det nordøstlige Victoria. Det var australske turister, og det hænger nok sammen med, at området ikke byder på meget spektakulære, enkeltstående attraktioner. Af historiske personer kan man dog byde på berømte Ned Kelly, forbryder, oprører og helt, der blev hængt som 25-årig i 1880, selv om 30.000 underskrifter bad for hans liv. Kelly havde beviseligt skudt et par politibetjente, men han repræsenterede de undertrykte irske emigranter og heltemyten har levet videre i 125 år, og der holdes stadig Ned Kelly-events i det nordøstlige Victoria, hvor han slog sine folder.

Og i en demonstration i Canberra mod den australske regering i marts var Kelly-skikkelsen repræsenteret, let genkendelig på grund af sin specielle rustning.

 

Selv om man måske ikke er interesseret i gamle røverhistorier, er der mange spændende steder at kigge nærmere på i de frugtbare dale og de alpine nationalparker. Og cyklen giver masser af nærkontakt med såvel natur som mennesker. Vi var heldige med vejret. I Australien begynder efteråret 1.marts, og det var i det tidlige efterår, vi tog turen. Ikke en dråbe regn blev det til i de 14 dage, og temperaturen svingede mellem 20 og 35 grader. Det var dog kun en enkelt dag, vi rundede de 30 grader.

 

Det er oplagt at kombinere cykeloplevelsen i det nordøstlige Victoria med ophold i Melbourne. 2,5 time tager togturen fra Melbourne til Wangaratta. Vi var et par dage i Wangaratta, inden vi cyklede af sted, men byen er ikke er noget at skrive hjem om, så det er bare om at komme af sted efter de gode oplevelser, der venter på ruten.

Det gamle postkontor i guldgraverbyen Beechworth