Fire dage med Queen Charlotte

 

Aktiv ferie i New Zealand med 71 kilometers vandring over fire dage byder på unikke naturoplevelser

 

 

Tekst og fotos: Erik Jensen (artiklen har været bragt i en række danske aviser)

 

Selv om vi gik efter naturoplevelsen, og ikke præstationsflippet, så skulle der fotograferes, da vi nåede den sidste kilometerpæl. 70 kilometer var tilbagelagt, vi havde blot 1 tilbage.

I New Zealand regnes afstande ikke i kilometer, men i tid. Forskellen på den stejle bjergvej og den flade sti langs floden gøres op i timer, når du er ude på dagsvandringer. Naturligvis blev de grønne kilometerpæle på Queen Charlotte Track`et alligevel milepæle, som gav energi, hvis fødderne begyndte at slæbe lidt hen på eftermiddagen.

 

New Zealand byder sine gæster på mange spændende oplevelser, og det er bedst, hvis der er god tid til fordøjelsen.

Hvis du har tre-fem dage til rådighed, et par solide vandrestøvler og mod på at vandre 4-8 timer om dagen, så ligger der nogle store naturoplevelser og venter på vandrestierne. Her er en række vandreruter, tracks, hvor man over nogle dage kommer langt, langt ud i naturområder, hvor man kun kan komme til fods, med helikopter eller måske med båd.

Flere af track´ene er lukket område, hvor der skal bookes plads, for at man kan komme ud og vandre. Det sker for at skåne den enestående natur disse steder, og fordi det drejer sig om så ufremkommelige steder, hvor forsyninger skal sende ud med helikopter osv.

 

Vi havde valgt Queen Charlotte Track på den nordligste del af New Zealands sydø. Selve track`et er 71 kilometer, og med små afstikkere undervejs kom vi op på en samlet vandretur på ca. 80 kilometer på de fire dage vi vandrede.

Mulighederne for overnatning byder på såvel campingplads som hytter og mere komfortable lodge. Vi havde valgt den mest komfortable løsning med hotel- eller lodgeovernatninger samt bagagetransport. Vi vidste på forhånd, at efter 20 kilometers vandring i bjergterræn, ville eget bad og en god seng være særdeles velkomment.

 

Selv om der er vejadgang til flere af de steder, Queen Charlotte Track omfatter, så var vandvejen eneste adgang til udgangspunktet for vandringen, Ship Cove, der var et af New Zealands ”opdager” kaptajn James Cooks yndlingssteder. Her vendte han tilbage flere gange, efter at han i 1790 begyndte at sætte landet på den hvide verdens landkort.

 

 

Marlbourogh Sounds er et virvar af fjorde, bugte, øer og halvøer ud til strædet mellem Nordøen og Sydøen. Det meste hænger sammen i smalle halvøer med bjergkamme i 4-500 meters højde. Vores 71 kilometer gik ad gode vandrestier, som det meste af vejen bevægede sig i højder mellem 200 og 450 meter.  Vore overnatningssteder lå alle nede ved vandet, så vandringen bød hver dag på op- og nedture i forskellige sværhedsgrader.

Vores vandring var inddelt i fire etaper på henholdsvis14, 13, 23 og 21 kilometer med tredje etape som den skrappeste. Både fordi det var den længste og fordi den havde de fleste hårde stigninger.

 

Cikaderne sang til den store guldmedalje, da vi begav os ud på den første opstigning fra Ship Cove, og det var indledningen til fire dage med en ganske fantastisk naturoplevelse.

Vi var heldige med vejret. Sol alle dage, og selv om vi var rejst meget langt væk fra Danmark, så er sol fire-fem dage i træk ikke så almindeligt i New Zealand. Sommeren her – og det vil sige månederne december, januar og februar - svarer ganske godt til den danske sommer. Sol og regn skifter, og temperaturen svinger fra 17-18 grader til 25-26, når det er rigtig godt.

 

Med solen og den blå himmel fik vi den fineste udgave af de naturscenerier, Queen Charlotte Track byder på. Havet, bjergene, den frodige vegetation, de små bugter med flotte strande.

Det meste af tiden bevægede vi os på eller rundt om bjergkammene. Det betød at udsigten hele tiden skiftede med nye scenerier, der gjorde ethvert postkort til skamme.

 

Vi var på forhånd spændte på turens hårdhed. Blandt andet havde vi et sted læst, at man skulle være i virkelig god form for at klare tredje etape. Ellers burde man overveje at sejle den strækning. Det kan blandt andet gøres med ”bagagebåden”.

Og det var hårdt at komme op over knolden fra nul til 450 meter i løbet af en god times tid. Vi har da også godt trætte efter de 23 kilometer, men så var det heller ikke værre. Er man vant til at vandre nogle timer og i rimelig god kondition, så kan man roligt give sig ud på de newzealandske track. Vandrestien er som regel af meget fin beskaffenhed og skiltningen er rigtig god. Der er aldrig tvivl om vejen. Desuden er broer, trapper osv. altid solide og fint vedligeholdt. I det hele taget er New Zealand helt i top, når det gælder tilbud til friluftslivet.

 

Vi havde hjemme fra Danmark fundet Queen Charlotte Track på nettet og købt en færdig pakke med fire dages fri vandring samt en overligger-dag mellem tredje og fjerde vandredag. Der var også mulighed for at købe en guided tur, hvor man går i en lille gruppe med en kyndig guide i spidsen. Vi vil heller gå i vort eget tempo, og desuden var den guidede tur betydelig dyrere.

 

Overnatningerne giver næsten sig selv, når man vil have eget værelse og bad. Vi boede på to såkaldte lodges og et mere almindeligt hotel, og overnatningen herude i ”ødemarken”, hvortil vandvejen er alfa og omega, er en stor oplevelse i sig selv. Afhængigheden af hav og vand bliver meget nærværende. Store lystsejlere ankrer op ud for lodgen, og stedets røde gummibåd har travlt med at sejle gæster til og fra en god middag eller nogle kolde øl i molekroen.

De små både med de kæmpestore påhængsmotorer skyder også her hvide kølvandsstriber hen over det flotte hav. Det er praktisk at komme hurtigt af sted, når havet, bugten, eller fjorden er landevej, men båd-fræset forekommer alligevel mere som en fornøjelse for voksne drenge. Og det forandrer ikke den oplevelse, at stress hører til i en anden verden, når aftenfreden sænker sig over lodgen og solen går ned bag bjerget.

 

Den komfortable udgave af Queen Charlotte-udgaven med lodge-overnatning og bagagetransport er ingen billig fornøjelse, og der er masser af muligheder for at finde flotte og spændende dagsvandringer i New Zealand. Alligevel giver en tur med vandring fra sted til sted over flere dage oplevelsen flere dimensioner.

Og selv om det ikke var et præstationsflip, så var tilfredsstillelsen ved at nå den sidste kilometer-pæl ikke at fornægte.